Gør Livet til en Leg med et Ophold på Efterskole

Hvis man har haft gode og optimistiske forældre, så har man igennem hele sin barndom fået at vide, at det kun er fantasien der sætter grænser for, hvad man kan opnå her i livet. Det er selvfølgeligt dejligt at gå rundt med al den optimisme, og det gør da også, at ambitionerne kan flyde frit. Men på et eller andet tidspunkt begynder man at kigge på alle de voksne mennesker i ens liv, og det kan godt få én til at undre sig over, om ens forældre virkeligt har ret eller ej.

Hvis der virkelig er så mange muligheder derude, hvorfor ser det så ikke ud til, at folk rigtigt benytter sig af dem? Folk kan selvfølgeligt have mange forskellige slags drømme, så man kan ikke rigtigt dømme deres resultater ud fra ens eget verdenssyn. Men det behøver man heller ikke: man kan bare lytte til hvad de voksne går og siger. Stort set alle voksne mennesker har et arbejde, som de bruger omkring 8 timer dagligt på. Det er altså en tredjedel af et døgn, som de bruger på at udføre nogle opgaver på en eller anden arbejdsplads. Hvis man vælger at dedikere så stor en brøkdel af sit liv på noget, så har man vel valgt det nøje – ikke?

Alligevel hører man nærmest ikke andet end brok fra de voksne. De virker absolut ikke til at være glade for deres job. De bruger hele ugen på at se frem til weekenden, og når det så endelig bliver fredag eftermiddag, så smider de sig på sofaen ind til weekenden er ovre. Det kan let virke som om, at deres liv bare er en kombination af et job de hader, og spildte weekender der udelukkende bruges på at ”lade op”, så man igen kan præstere i det job, man ikke rigtigt gider.

Det kan godt være svær at være optimistisk når man ser på disse menneskers resultater. Kan det virkeligt passe, at deres fantasi ikke rakte længere, end til at sælge deres tid for penge på en tilfældig arbejdsplads, og så ellers bare spilde sit liv væk? Det er da virkeligt trist! Og en anelse skræmmende: hvad hvis ens egen fremtid ser ud på samme måde?

Men sådan behøver det absolut ikke at være. Det er ganske rigtigt meget udbredt, at folk bare får sig det første og bedste job, og så aldrig rigtigt kommer videre i livet. Men grunden til det er ikke manglen på drømme: det er blot en afhængighed af det trygge og sikre. Der er masser af muligheder her i livet, men det kræver at man tør kaste sig ud i noget, som man ikke helt ved hvordan ender.

Det første skridt du kan tage for, at gøre dit liv til en leg, er at finde en efterskole der passer til dine interesser. Du kan eksempelvis tage på Fodbold efterskole hvis du virkeligt går op i fodbold. Her har du allerede taget et skridt væk fra det ”normale” og ind i det sjove. Du har valgt standard-vejen fra, og vælger i stedet at gå efter det, som du synes er sjovt og interessant. Også selvom det kræver, at du tager en chance og kaster dig ud i noget nyt.