Den måde vi køber vores brød på i dag, er anderledes end den var for bare 10 år siden. Der er blevet længere og længere imellem de dedikerede bagerier, og de fleste køber i dag deres brød i bageri-afdelingen af det lokale supermarked. Nogle finder det ganske praktisk, at de kan købe alting ét sted, mens andre er mere skeptiske overfor udviklingen, og ville ønske at den lokale bager stadig var at finde i enhver by.
Det er helt naturligt at være skeptisk for store forandringer: når vi har været vant til at tingene har fungeret på én måde, rigtigt længe, så er det uhyggeligt hvis det pludseligt skifter. Det er specielt noget der kan være ukomfortabelt når man er blevet lidt ældre: som helt ung er nye ting ofte spændende, og man har masser af energi og overskud til at kaste sig ud i det. Man føler sig udødelig, og tror på et eller andet plan ikke på, at tingene kan gå galt. Som vi bliver ældre begynder vores erfaringer dog at informere vores tilgang: vi ved at tingene kan gå galt, og at det kan være ganske rart med stabilitet. Men det skal jo nødigt være vores alder der resulterer i vores beslutninger: vi vil gerne kunne træffe den rette beslutning, uanset om vi er unge eller gamle.
For at gøre dette, så er vi nødt til at gå rationelt til værks. Unge mennesker er i gennemsnit lidt for optimistiske omkring forandringer, og ældre mennesker er typisk lidt for pessimistiske. Det vi har brug for er at kunne lande et sted i midten: vores beslutninger skal træffes ud fra fakta, og ikke flygtige mavefornemmelser.
Så hvad er der reelt af forskel på det brød, som handles hos en traditionel bager, og det, som sælges i en bageri-afdeling? Her er det vigtigt at forstå, at de fleste bageri-afdelinger ikke laver deres eget brød helt fra bunden af. De får i stedet leveret frosset brød fra en frostbrødsleverandør, som de så bager færdigt i deres egne ovne. Hvis der er en reel forskel på brødet fra bageren og det i supermarkedet, så skal den altså findes her.
Men når man går rationelt til værks, så er der faktisk ikke nogen betydelig forskel at finde. Kvaliteten af det frosne brød bliver ikke ødelagt af, at brødet fryses og senere færdigbages hos butikken. Hvis et supermarked køber frostbrød af ringe kvalitet, så vil det opvarmede brød altså også være af lav kvalitet. Men hvis de i stedet købet brød fra en god frostbrødsleverandør med kvalitetsvarer, så vil brødet de sælger også være godt. Brødet er også nøjagtig ligeså frisk og sundt, som hvis det var blevet bagt direkte i butikken: brødes fryses hurtigt ned til meget kolde temperaturer, og det bibeholder al næringen, så brødet stadig er næringsrigt og lækkert, når det bliver færdigbagt i supermarkedet.