Når vi gerne vil købe en god have, til de mennesker i vores liv, der virkeligt betyder noget for os, så vil vi gerne gøre det godt. Gaven er nemlig et symbol på vores venskab: den er et udtryk for, at vi ser og forstår det andet menneske, kan sætte os i deres sted, og ved hvad de vil sætte pris på. Det er altså en masse vægt man pludseligt har på skuldrene, når man begiver sig ud for at købe sådan en gave. Det er ikke noget man kan gøre halvhjertet: det vil have den stik modsatte effekt, for modtageren vil altid kunne fornemme det.
Hvis man har rigtigt meget tilfælles med den, man køber en gave til, så kan det være en ganske nem opgave. Hvis man for eksempel deler en hobby, så kender man rigtigt meget til alt hvad der rør sig indenfor den hobby, og kan let finde en gave som den anden vil blive glad for. Men hvad gør man, når den man køber en gave til, har hobbyer man ikke selv tager del i? Man kan jo dårligt forventes at påtage sig en hobby bare for at kunne købe en gave. Men hvad gør man så?
Et rigtigt godt eksempel på dette, er gaver til gamere. Det er blevet mere og mere udbredt at spille computerspil, og dem der virkelig bliver bidt af det, er dem vi kalder for ”gamere” eller ”gamers”. Det er de mennesker der går så meget op i at spille, at de nærmest identificerer sig med aktiviteten – eller det i hvert fald bliver set som en central del af deres personlighed af andre. Det er svært at ”indhente” en dedikeret gamer, når det kommer til viden omkring computerspil og gaming-udstyr, så det kan godt virke uoverskueligt at skulle finde en god gave til en gamer.
Men det er her, hvor vi træder ind og hjælper til. Vi er selv gamere, og det betyder, at vi kan give dig gode råd om, hvad der udgør en god gave, til gameren i dit liv.
Først og fremmest skal du være opmærksom på, at de fleste gamere ikke går op i kvantitet når det kommer til spil. De går op i kvalitet – de vil hellere have ét rigtigt godt spil, som de får så meget ud af som muligt, end 10 kedelige spil. Det bør du tage højde for, når du køber din gave. Hvis de allerede har rigeligt med spil, og er virkeligt engageret i et eller to af dem, så undlad at købe dem et nyt spil. Køb i stedet et gaming headset eller lignende gamer-udstyr, som vil kunne forbedre oplevelsen af de spil de allerede har.
Der er dog visse tidspunkter, hvor et nyt spil giver god mening. Mange gamere har nemlig bestemte spil-serier, som de er store fans af, og når der kommer et nyt spil i serien er det en oplagt gave. Hvis den person du køber en gave til eksempelvis er stor fan af Crash Bandicoot serien, så er det eksempelvis oplagt at give dem det nye Crash Bandicoot 4: It’s About Time i gave.g