Jeg kan godt lide at hænge ud med mennesker, der er meget åbent sindede. Jeg føler at de er mere interessante, og kommer med en masse spændende indsigter og tankestrømme. Det ser nok lidt sjovt ud, når jeg sidder imellem disse venner. Jeg er nemlig ikke den typiske ”hippie” selv: jeg er derimod i gang med min kandidatuddannelse i fysik, og foretrækker at gå i jakkesæt til hverdag. Så jeg er måske lidt ”underlig”, men i den stik modsatte retning af de folk, jeg godt kan lide at bruge tid sammen med.
Det var da også lidt sjovt at se, hvordan selv disse åbent sindede grupper kiggede meget skævt til mig, når jeg deltog i diskussionerne og arrangementerne. Jeg lignende ikke én, der var en del af gruppen. Jeg udfordrede hvad jeg hørt ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt, frem for at lade mig styre af følelserne og bare følge strømmen. Men på sigt varmede de alligevel op for mig, og jeg føler mig i dag som et fuldt ud accepteret medlem af gruppen. De er mine venner, og jeg er deres.
Jeg vil i denne artikel gerne dele ud af nogle af de tanker jeg for nyligt gjorde mig, da jeg i denne gruppe af hippier blev spurgt, om jeg troede på karma. Min første indskydelse var ”nej”: jeg tror ikke på at der er en eller anden overnaturlig kraft der gør, at dårlige handlinger bliver straffet og gode handlinger bliver belønnet. Men så begyndte jeg at tænke på mine egne erfaringer og diverse historiske eksempler. Der virkede på en eller anden måde til at være en poetisk form for retfærdighed i universet. Hvordan kunne det være?
Det gik op for mig, at det var os mennesker der stod bag det naturvidenskabelige fænomen. Det er vores retfærdighedsfølelse der manifesterer sig som straf og ros. Hvis vi ser nogen, der gør noget ”dårligt”, så vil vores adfærd imod dem naturligt forandre sig. Ofte vil vores egen opførsel forandre sig, hvis vi skader andre: vi føler at vi fortjener selv at blive skadet i en tilsvarende grad, og vores handlinger ender ofte med at få dette til at ske. Vi gør det ikke bevidst: men det er en kombination af os selv, og de mennesker omkring os, der gør karma til virkelighed.
Jeg mærkede det på egen krop, da jeg for nyligt tog hen til en Trælast for at købe byggematerialer til reparation af mit sommerhus. På vejen hen til byggecenteret så jeg en bil på vejen, der var punkteret. Uden at tænke over det, blinkede jeg ind til siden, og fandt værktøjskassen frem. Det tog måske 20 minutter at få dem på vejen igen, og jeg var bare glad for at kunne hjælpe. Tilfældigvis støder jeg ind i dem igen nede i trælasten og vi siger hej til hinanden. Da det er tid til at betale, går det op for mig, at jeg har glemt min pung! Men takket være ”karma”, stod de mennesker jeg lige havde hjulpet klar til at hjælpe mig. De lagde ud for mine materialer, og jeg fik et konto-nummer jeg blot kunne overføre til når jeg kom hjem. Der var ikke noget overnaturligt på spil her: men det kunne godt føles sådan!
