Derfor Dømmer Jeg Dig til Spilleaftener

Jeg føler et behov for at skrive denne artikel, da det har gået og generet mig i en længere periode, at holde det inde. Jeg ved ikke rigtigt om det er en form for skam der skaber presset, eller jeg bare føler for at dele mine tanker for at se, om der er andre derude, der har det ligesom mig. Nu bliver tankerne i hvert fald skrevet ned og delt, og så må vi se, hvad resultatet af det bliver. Bare ved at sætte ord på mine tanker regner jeg dog med, at kunne klare hovedet lidt.

Så lad mig sige det som det er: når jeg ser dig til en spilleaften, så dømmer jeg dig, ud fra hvad du spiller. Jeg tager ofte til arrangementer, hvor der bliver spillet diverse spil. Jeg har ladet mig fortælle, at mange ser disse spil som et afbræk fra hverdagen. Et sted hvor de kan slippe væk fra virkeligheden, og bare have det sjovt et øjeblik. Og for mig lyder det som om, at de derfor ser disse arrangementer som et fordomsfrit sted, Et sted hvor de bare kan lade følelserne styre, og ikke tænke over deres handlinger eller hvordan de fremstår.

Det er derfor jeg har det lidt underligt med, at det lige præcis er her, jeg går og dømmer folk mest. Men på den anden side: giver det ikke god mening? Er det ikke lige præcis når folk holder op med at bekymre sig om, hvordan de fremstår, at man ser deres virkelige jeg? Og er det ikke deres virkelige jeg, fremfor de nøje konstruerede sociale masker, som det giver mest mening at vurdere folk ud fra?

Og for mig at se, så er den type spil en person vælger at spille, en god indikator på, hvem de er som person. Hvis jeg var i tvivl om en byggesagkyndig pris jeg var blevet tilbudt, og jeg ledte efter en til dette arrangement som jeg kunne spørge til råds, så ville jeg kigge rundt i rummet og se hvad folk spillede. Personen der spiller UNO tænker jeg ikke er specielt strategisk tænkende, og jeg laver ingen antagelser om, at de ved noget om priser på byggesagkyndige. Der skal ikke meget til for at spille UNO, og det tiltrækker derfor mange dovne typer der bare leder efter en flugt fra hverdagen.

Jeg ville nok i stedet gå hen til den gruppe der spiller Matador. Det her er mennesker, der ikke er bange for at bryde hjernen med økonomi, selv når de har fri. Det er altså et tegn på en vis form for intellekt og personligt overskud. Samtidig markerer deres valg af Matador, at de har en interesse i forretning og økonomisk tankegang. Selv hvis de ikke selv har erfaringer med at hyre en byggesagkyndig, så er der god chance for, at de kan give nogle generelle råd som vil kunne skabe værdi i min specifikke situation.