Lige siden jeg fik mig min nye Nissan Altima, har jeg lagt mærke til en interessant udvikling i den måde jeg tænker og handler på i løbet af dagen. Det er en bil jeg længe har drømt om, fordi den på en eller anden måde ”talte” til mig første gang jeg så den: jeg følte en eller anden form for forbindelse med bilen. Efter at have købt den og kørt i den nogle måneder, er den følelse kun blevet stærkere. Det er som om min Nissan har en form for personlighed, der bare er på perfekt bølgelængde med hvem jeg selv er.
Denne personificering af min bil har gjort, at jeg er begyndt at tænke anderledes omkring mig selv også. På en eller anden måde er alt hvad jeg gør med min bil blevet til noget, der kan agere som en metafor for mit eget liv. Det kan måske lyde lidt overdrevet, men min bil har praktisk talt ændret kursen for mit liv til det bedre!
Det skete, da jeg for nyligt var på vej en tur til Tyskland. Der skulle være fest i min familie, og der var derfor behov for massevis af slik, øl og sodavand. Jeg meldte mig straks til at tage mig af den opgave: enhver undskyldning for at komme på en lang køretur i min Altima er nemlig mere end velkommen!
Så efter at have haft bilen til eftersyn hos Nissan service, var jeg klar til en fantastisk køretur mod vores naboer i syd. Jeg valgte dog for en gangs skyld, at planlægge turen bare en lille smule. Jeg har kørt turen før i andre biler, og bare taget tingene som de kom. Så længe jeg bevægede mig imod syd, ville jeg jo ende op i Tyskland på et eller andet tidspunkt, så hvorfor planlægge? Men med min nye bil, følte jeg mig motiveret til at sikre, at turen ville blive behagelig for både mig selv og bilen.
Det er nemlig ubeskriveligt rart at køre rundt i min nye bil, i forhold til den faldefærdige bil jeg kørte rundt i før. Derfor var det pludseligt tydeligt, når jeg stødte på irritationer. Hvis jeg lige har kørt 4 timer i en skrotbunke, så føles det helt naturligt også at fylde munden med Junkfood på en tilfældig McDonalds: turen er alligevel ubehagelig. Men nu hvor selve køreturen føles som luksus, så har jeg da ikke lyst til at ødelægge turen med dårlig mad! Derfor planlagde jeg en rute mod Tyskland, og planlagde de forskellige rastepladser og restauranter på vejen.
Pludselig ramte det mig, at der var paralleller til mit eget liv at finde her. Jeg havde i flere måneder været nede i en negativ spiral, hvor jeg spildte hver eneste dag foran fjernsynet, med usund mad og en usund livsstil. Det hele forandrede sig, da min ven overbeviste mig om at tage ud at løbe med hende. Efter nogle få uger, følte jeg mig bedre tilpas end nogensinde før: jeg var blevet opgraderet fra en skrotbunke til en Nissan. Nu kiggede jeg anderledes på fastfood og hjerneløs underholdning: jeg har da ikke lyst til at ødelægge noget godt, ved at vælge den slags! Jeg satte mig derfor ned, og planlagde de næste holdepladser for mit liv: hvordan jeg gerne ville have, at det skulle se ud om 3 måneder, 6 måneder og om et år.
